Om os Medlemssider Aktiviteter Værdigrundlag Meld dig ind  


   
Asatro Ungdom
Ragnar Lodbrog
Bomærke
Bliv Medlem
Kontakt
     
 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilsendt indbydelser.

Skriv din e-postadresse i feltet her over.

Besøg også vores

 

Ragnar Lodbrog

Kong Ellas sendebud foran Regnar Lodbrogs sønner (1857), malet af August Malmström.

I dag kender mange Ragnar som en af hovedpersonerne i TV serien "Vikings." I virkelighedens verden var Ragnar Lodbrog både en virkelig person og en mytisk helteskikkelse, der allerede meget tidligt blev forbundet med den periode vi i dag kalder vikingetiden.

Mennesker der levede i vikingetiden vidste ikke, at det hed vikingetid. Det er et ord man har fundet på meget senere. I vikingetiden betød ordet "viking" det samme som "sørøver." Når Ragnar blev en mytisk helt som folk fortalte historier om, var det ikke fordi han var sørøver, men fordi han forsvarede den gamle hedenske religion.

Allerede mere end 100 år før Ragnar blev født havde kristne munke missioneret mod hedningene, i det område der i dag er Nordtyskland, Holland, Østeuropa og Skandinavien. I dag tror mange, at kristne missionærer er fredelige og uskyldige, men hvis man læser de beretninger, de selv skrev i middelalderen, om deres missionsvirksomhed, så ser man hvor brutale de var. De lagde ikke skjul på, at de ødelage billeder og statuer af den gamle religions guder, brændte hedenske templer ned og ned-huggede hellige træer. I de områder, hvor kristendommen blev indført med magt blev der ligefrem lavet folkedrab på de, der ikke ville omvendes eller, hvis det blev opdaget, at nogen forsøgte at dyrke guderne i det skjulte. Disse munke følte sig retfærdiggjort i deres religion og kunne, eller ville, derfor ikke se nogen sammenhæng mellem de ødelæggelser af hedningenes helligdomme som de pralede af og de selv samme hedninges angreb på deres klostre.


Når mennesker som Ragnar - de vi i dag kalder "vikinger" - angreb kirker og klostre, så var det ikke, som mange tror, fordi der var store rigdomme samlet der eller fordi de var specielt krigeriske. I den gamle religion var det helligbrøde, at angribe andre folks helligsteder, så det gjorde man normalt ikke. Når man tror på flere guder, så forstår man, at naboernes guder er lige så virkelig og hellige som ens egne. I mange tilfælde kan man endda blive enige om, at det nok er de samme man dyrker under andre navne og med andre traditioner. Selv hvor der ikke er tale om de samme guder, så kan man som hedning altid tage en ekstra gud eller to med i sin tro uden, at det ødelægger noget for de andre. Vi ved også, at der var kristne i Skandinavien på Ragnars tid, fordi arkæologerne har fundet deres grave og kirker. Den gamle religion var religionsfrihed. Man lod folk dyrke de guder de ville, så længe det ikke skadede nogen.

De kristne missionærer der kom fra Northumberland, Tyskland og Frankrig var mennesker der gjorde skade på andre folks helligdomme. I den gamle religions forståelse var de derfor niddinge - folk der gjorde udåd og skabte ufred. Derfor besluttede folk som Ragnar og hans sønner og døtre, at de ville forsvare gudernes helligsteder. Navnet Ragnar er en sammentrækning af "Regin" der betyder guderne (egentlig "rådsmagterne") og "heri" der betyder hær eller kriger (ligesom i "Einheri" ene-kæmper der kommer til Odin og Freja efter døden). Ragnar betyder altså "gudernes hær" eller "gudernes kriger."

I dag ved vi at Ragnar Lodbrog og hans Sønner og Døtre var virkelige personer der levede i 800 tallet. Vi ved det fordi munke og krønikeskrivere i Vesteuropa, på den tid, har nævnt både Ragnar og mennesker, der udgav sig for at være han sønner. Det er ikke sikkert, at alle der har udgivet sig for at være søn eller datter af Ragnar Lodbrog har været hans biologiske afkom. Ragnar var den mest berømte af de, der skabte det, vi i dag kalder vikingetiden. Måske har folk ligefrem anset sig være åndeligt beslægtede med den bevægelse, der ville forsvare gudernes helligsteder.

At Ragnar og hans sønner og døtre var kendt i Skandinavien ved vi fordi, han bliver omtalt af historieskriveren Saxo og i Islandske skrifter som fks Ragnar Lodbrogs saga. Meget af det er mytisk stof. En del af myterne ser ud til allerede, at være opstået allerede i vikingetiden. Hvor meget af det vi kan tage for gode vare er svært at svare på. De kristne munke har haft deres egen religiøse modvilje mod Ragnar og hans sønner og døtre fordi, de ikke kunne lide hedninge. De Skandinaviske myter er også påvirket af, at være skrevet ned langt senere end begivenhederne og efter kristendommen var indført som statsreligion.

Saxo omtaler Ragnar som konge, men det betyder ikke at han var konge som vi i dag forstår ordet. Saxo skriver nemlig også, at en hver der havde kommandoen over en hær kunne kalde sig konge. Både Saxo og frankiske krøniker beretter, at en hær under Ragnars kommando belejrede Paris. Han har dog ikke være konge af Danmark da det Danske Kongerige ikke eksisterede på Ragnars tid. Ja det Danske Kongerige blev først indført af Harald Blåtand, samtidig med kristendommen, over 100 år efter Ragnars død. I 1800 tallet har nogle forsøgt, at gøre Ragnar til en national helteskikkelse, men det er altså ikke rimeligt, da der ikke var nogen "nation" på den tid. Ragnar var en religiøs helteskikkelse - gudernes kriger - rådsmagternes hærmand - der forsvarede Asernes helligdomme.

  CVR-nummer: 36615559 © Furesø Net 2017